Omkostningsgodtgørelse

 

Den 28.01.2010 kom de 560 tkr. samt renter - nu venter vi på omkostningsgodtgørelsen

 

10.01.2010: 4 månder efter domsafsigelsen mangler Aarestrup Planteskole fortsat få udbetalt 560 tkr. vedr. de sager, som var i Landsskatteretten samt omkostningsgodtgørelse for hele sagsforløbet og selvfølgelig renter af den sidste del.

 

Mailkorrespondancen kan ses her. 

 

 

SKAT varsler ny sag efter domsafsigelsen

 

Uddrag af brev fremsendt den 16. september 2009 fra Jens Westergaard - Skattecenter Skive: "Vi vil med baggrund i denne afgørelse snarest tage stilling til, om virksomheden Saruno Noreikos nu efter at have drevet virksomheden her i Danmark siden 2006, har fået fast driftssted i Danmark, og dermed også er skattepligtige af deres overskud indtjent her i Danmark, der vil desuden blive statueret indeholdelsespligt af den løn der udbetales."

 

For at se hele brevet - tryk her.

 

 

DUMMEBØDE NEDSAT FRA 1,6 MIO. KR. TIL 0,3 MIO. KR. 

 

Landsretten i Viborg har afsagt dom den 10. september 2009 i nærværende sag med følgende konklusion.

 

Sagen vedr. det litauiske firma er vundet, mens sagen vedr. det engelske firma er tabt.

 

Ankefristen på 8 uger er udløbet og sagen er ikke blevet anket.

 

SKAT har udbetalt 0,7 mio. kr. vedr. den periode, som dommen fra Landsretten omfatter og Landsskatteretten der netop kommet med afgørelse af den 9. december 2009 om at den efterfølgende periode ligeledes skal udbetales fra SKAT. Læs afgørelse og kendelse af 9. december 2009 fra Landsskatteretten her.

 

Landsrettens begrundelse og resultat - uddrag heraf.

 

Vedr. det litauiske firma:

 

Kontrakterne for 2005 og 2006 mellem planteskolen og det litauiske firma indeholder i modsætning til kontrakterne med det engelske firma detaljerede beskrivelser bl.a. med hensyn til:

  • hvilket arbejde, der er omfattet af kontrakterne,
  • kontraktsgrundlaget,
  • tidsplan,
  • erstatningspligt ved forsinkelser fra det litauiske firmas side,
  • regler om ophævelse af kontrakten ved brud på denne 
  • angivelse af kontaktpersoner for begge parter
  • at det litauiske firma skal være momsregistreret i Danmark
  • at firmaet skulle leje en traktor, en plantemaskine og et værksted af planteskolen for en nærmere angiven leje samt at firmaet skulle stå for vedligeholdelse af disse maskiner
  • betalingen var angivet pr. plante og før endelig afregning skulle kvaliteten af arbejdet evalueres og eventuelle fejl fratrækkes den endelige afregning.

Under hensyn hertil og efter bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at det litauiske firma havde den helt overvejende risiko for arbejdets udførelse.

 

Efter forklaring fra vidnet (fra det litauiske firma) lægges det endvidere til grund, at de litauiske arbejdere var aflønnet med en fast månedsløn, der således var uafhængig af betalingen efter kontrakten.

 

Planteskolen havde efter det fremkomne ikke indflydelse på hvem og hvor mange medarbejdere, som det litauiske firma anvendte til arbejdets udførelse, og landsretten lægger endvidere til grund, at planteskolen ikke havde ansvaret for den daglige ledelse af arbejdet, men alene  foretog kontrol af det udførte arbejde i tilknytning til afregning.

 

Det lægges endelig til grund, at det litauiske firma havde lejet maskinerne af planteskolen, betalte leje og var eneansvarlig for vedligeholdelse af disse.

 

Efter en samlet vurdering af disse momenter, og da det efter karakteren af det arbejde, der skulle udføres, ikke kan tillægges vægt, at arbejdet skulle udføres på planteskolens ejendom, og at planteskolens ledelse angav, hvad der skulle udføres og de overordnede retningslijer herfor,  findes planteskolen at have løftet sin bevisbyrde for, at arbejde er udført i entreprise.

 

Vedr. det engelse firma:

 

Det kan hverken på grundlag af kontrakterne, der er meget lidt detaljerede, eller efter bevisførelsen i øvrigt afgøres, om der var en sammenhæng mellem det vederlag, som planteskolen skulle betale og aflønningen af arbejderne, således at det engelske firma muligt ikke havde nogen risiko for arbejdets udførelse.

 

Planteskolen udarbejdede i en del af 2001 timeregnskab over, hvor mange timer hver enkelt englænder havde arbejdet, og planteskolen udbetalte i et vist omfang a conto betalinger til nogle af de engelske arbejdstagere.

 

I kontrakten for 2001 er der  ikke anført noget om mulighed for modregning eller erstatning, og i kontrakterne for de følgende år er alene angivet, at der kan "skæres i betalingen", hvis der ikke er enighed om kvaliteten af arbejdet.

 

Uanset det af kontrakterne for 2002 og 2003 fremgik, at der skulle være en holdleder, der var ansvarlig for holdets arbejde, lægges det efter Kurt Christensens forklaring til grund, at planteskolen i perioder reelt stod for ledelse og instruktion af arbejderne blandt andet som følge af, at ejeren af det engelske firma mødte beruset på arbejde.

 

Efter kontrakterne havde planteskolen indflydelse på antallet af ansatte, der skulle udføre arbejdet, og planteskolen stillede endvidere maskiner til rådighed for udførelsen af arbejdet. 

 

På baggrund af det der er anført, burde det have stået planteskolen klart, at kontraktsforholdet mellem planteskolen og Adrian Thomas reelt vedrørte arbejdsudleje. Planteskolen har herefter ikke godtgjort, at den ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med undladelse af at opfylde pligten til at indeholde A-skat, arbejdsmarkeds- og SP-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2, nu stk. 3 og den dagældende bestemmelse i ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

 

Hele dommens tekst kan læses her.

 

Sagen er ført af Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen ved Advokat Troels Lind Pedersen.